
Jeg tilbyder specialiseret pædagogisk rådgivning og faglig opkvalificering til professionelle, der arbejder med børn og unge født for tidligt. Mit arbejde henvender sig til dagtilbud, skoler, private og offentlige institutioner samt PPR og kommunale aktører med ansvar for trivsel, læring og inklusion.
Gennem workshops, foredrag og målrettet vejledning bidrager jeg med viden om præmaturitetens usynlige senfølger og deres betydning for barnets trivsel, udvikling og adfærd. Indsatserne kan tage udgangspunkt i konkrete sager eller have et generelt, videns opbyggende fokus.
Jeg tilbyder blandt andet:
Workshops med afsæt i konkrete børn eller generel praksis
Foredrag om præmaturitet, senfølger og pædagogiske handlemuligheder
Pædagogisk og tværfaglig vejledning
Deltagelse i møder og netværk omkring barnet
Observation i dagtilbud og skole med efterfølgende faglig sparring
Mit faglige fokus er at skabe forståelse for de bagvedliggende mekanismer i barnets reaktioner og adfærd, så handlinger kan mødes med kvalificerede pædagogiske strategier frem for misforståelser. Målet er at styrke den rette støtte og tilpasning i dagtilbud og skole og dermed forebygge mistrivsel og uhensigtsmæssige indsatser.
Kontakt mig for dialog og tilbud.